Bad fruit Item# Object class: Safe Special containtment procedure: SCP-nummer is optimally put in a cold room with little to no oxygen flow. If these requirements are not met, a regular, unbreathable storage box should be serviceable, as long as no spores and filth from the object is released. Contact with SCP-nummer should only be initiated once the scientist is clad in fully protective gear. Currently stored in Site-188. Description: SCP-nummer is a rotten apple, several worms and maggots infest it, hereby referred to as SCP-nummer-A. As SCP-nummer-A squirms around the main body of the thing, microscopic spores are released into the nearby area. Direct skin contact with these spores will lead to them leech onto the insides of the body, where after 2-3 weeks, SCP-nummer-A hatchlings will gnaw their way out. Most commonly, it will eat its way out through the softer tissues of the body, such as the eyes. The earliest sign of an infection is most often pain behind the eyes. The spores of SCP-nummer-A seems to be sentient, or at least biologically designed to appear that way. Its behavior is highly abnormal compared to what normal spores should be able to do, as it is heat seeking and stays afloat for prolonged periods of time. SCP-nummer has proven invulnerable to heat, flaying, decay and being consumed. No record of reptilian lifeforms being contaminated. Event Log: Royal Adelaide Hospital, 13/6/03. Janice Taylor, 37, was rushed to the emergency room. Severe cognitive decline, she was unable to form basic sentences and could barely register the world around her. Unnamed family members claimed, among other thing the past year, that she had been picking apples the month before and had recently complained about her eyesight declining. Doctors at the Royal Hospital discovered that maggots had infested part of her brain. Though the pests were surgically removed, SCP-nummer-A’s spores remained feeding in her body. Janice Taylor was pronounced dead the following month at 21:08, 2/7/03. Clinic, Mount Gambier, name not documented, 24/11/05.

Im nora I chose the subject of the Columbia disaster. I think it is both a horrifying and very interesting tragedy. Launch was 16 jan. 03, return mission was 1. feb 03 Crew is as follows: Commander Husband Chawla McCool Clark Brown Anderson Ramon Many flights were focused on building the ISS but Columbia's last mission was purely about research. Generally, it was focused on making the earth below a better place. research on better construction defense against natural disasters research on cancer and other medicine, as well as astronaut health foam from the ramp hit external tank and hurt the spacecraft left wings during takeoff. The hole in the wing allowed gas to seep into the ship, causing damages, leading to the catastrophe. This has been a well known issue for many years. People within NASA wanted to take a closer look, but officials refused. As the shuttle approached Kennedy Space Center, reading of the left wing and tire pressure were lost. Communicators called the crew about this, but the response from the crew was cut off. No further communication took place. A television network was recording the ship breaking in the sky. That same day, the astronauts were declared dead. Later reposts stated that the crew was probably alive when Columbia first broke and lost conciousness after pressure was sucked from the cabin. Only when the ship itself collapsed, did the astronats die. 38% of the shuttle was found. Parts of debris was scattered all over east Taxas. A few of the experiments on board shuttle Columbia survives, amongst them are worm who’se offspring went back to space in 2011, a little before the operation was canceled. As the disaster was looked at post mortem, officials concluded that not only the foam led to the catastrophe, but also the work culture at NASA. After both this and Challenger in 86, the space shuttle fleet was retired in 2011.

jeg er Nora og jeg har valgt meditation over den antinazistiske kærlighed, et maleri skabt af Wilhelm Freddie i enten 1935 eller 1936, kilderne giver forskellige år. Jeg vil gerne først starte med at læse op fra collection.kunsten.dk I 1936 skabte den danske kunstner Wilhelm Freddie (1909-1995) værket "Meditation over den antinazistiske kærlighed". Et værk, der med sin titel og motiv har en klar politisk reference og holdning. Helt nede ved kanten i værkets midte står en lille mand på størrelse med en tinsoldat. Det er ikke en vilkårlig mand, men den tyske rigskansler Adolf Hitler i karakteristisk positur. Et motiv, der tydeligt repræsenterer nazismen. Til højre ses et ungt par i en kærlig relation, hvor omfavnelsen møder det surrealistiske udtryk. Parret kan ses som et symbol på kærligheden, der, sat over for Adolf Hitler, kan forstås som det, der skal give nazismen modstand. Alt dette fylder blot en lille del af værkets store billedflade, der er dækket af skyer. Skyer, der både kan ses som truende og omsluttende, men også som aftagende, hvor den blå himmel forsigtigt bryder frem i mellem. Wilhelm Freddie var, ifølge lex.dk, den mest berømte og konsekvente danske surrealistke maler. Hans malerier var kontroversielle for deres seksuelle emner, og han kom endda i fængsel for dem i et stykke tid. Jeg har valgt dette maleri, jeg siger det som det er, fordi det ser skørt ud. Personerne er klædt (eller ikke klædt) sært, en måde som ingen rigtigt ville have på i virkeligheden. Det er jo det sjove med et surrealistisk maleri som dette, det behøver ikke at realistisk for at betydningen og meningen kommer klart igennem. Man lægger med det samme mærke til kvindens ben, udstrakt og deformt som det er. Hun og hendes formodede kæreste sidder i forgrunden, mellem grunden er den lille Hitler, og i baggrunden er marken og den skyede himmel. Linjerne i billedet leder øjnene i en lige streg fra græsset, til Hitler og endeligt til parret. Parret er i total beskæring, Hitler er i supertotal. De er dog alle i normalt perspektiv. Vægtningen er på den højre side af billedet. Fokusset er på parret der omfavner på en bænk. Der er ikke mange figurer, damen, manden og Hitler som de eneste. Kvindens side er som skrællet op, hun har en ellers almindelig, klassisk krop. Hun er iført et foldet lindeklæde, hun er dækket på den måde, hvor hun på samme tid er råt og blottet. Det giver hende et klassisk, lidt renaissance udseende, det giver hende menneskelighed, kødeligt som ydmygt. Hitlers tyskland elskede det klassiske ideealer med smukke, perfekte kroppe. En kontrast med hvad hun er og hvad hun står for. Men ser ikke bare hendes ydre, men også hendes indre. Ved hendes skulder er en bakke med et enkelt glas vin. Vinen bliver hældt fra dissektionsbordet på mandens hoved. Stedet er en tom mark, det ser varmt og fredfyldt ud, hvor krigen ikke får lov til at hærge. Det ligner en forårs middag, sikkert i tiden hvor det blev malet, midt til tidlig 1930'erne. Selvom det var malet dengang, er problematikkerne stadigt aktuelle, og er stadig noget der betyder noget i et samfund så hadefuldt som vores er. Stemningen er varm og stille, men på samme tid kan de gule og blå farver også tolkes som en slags sygdom der kryber sig ind i Danmark. Lyset er blødt med sort skygge til kontrast. Parret har også markant mere fokus end resten af maleriet. Titles opsummerer pointen bag maleriets emne om kærlighedens sejr over nazismen, eller had. De er i “meditation” med hindanden, og de giver ikke nazismen lov til at tage over dem. Og hvis ikke sejr, så i hvert fald ikke nederlag. Kærlighed vil, eller bør, vinde over had og ondskab. Jeg tænker at maleriet ville være særligt tiltrækkende for unge mennesker imod krig, og imod Hitlers Tyskland. Det er også rigeligt stoppet til med metaforer skråstreg symboler Den lille Hitler er symbol for nazismen, krig og had. Parret står som symbol for alle dem imod nazismen og krig. Kvindens deforme ben er et symbol for sex og kærlighed, med hvordan det spredes udad, med hvordan hun bliver omfavnet af hendes kæreste sammen nøgne, og hvordan de er kontrasten til Hitlers had Skyerne åbner op og himlen bliver blå over parret. Den blå himmel skinner kun ned på parret, de har lys og glæde, mens Hitler kun har de mørke tordenskyer. Skyerne spreder sig i takt med kvindens ben gør det samme. Hitlers lille størrelse ude i horisonten er symbol for hvor lidt hans had påvirker deres kærlighed Dissektionsbordet på mandens hoved drypper blod ned til kvinden der så bliver vin, reference til Comte de Lautréamonts ord om surrealismen Alt i alt, synes jeg at det er et solidt værk der gerne vil have folk til at stoppe op og tænke lidt over det. Kvindens mærkelige ben inviterer bestemt en ind i maleriet og det giver ikke slip. Nu mere man kigger ind i det, nu flere detaljer finder man. I forhold til andre tekster og værker, såsom ”Bestie Ballet”, en novelle af Trine Andersen, 2005, er temaet om had ens. I noveller hærger hovedpersonen uro i et tog og plager en kvinde, indtil hun gør modstand. Kvinden her ville være parret, det vil sige den generelle antinazistiske befolkning, og hovedpersonen ville være Hitler. Kortfilmen ”Beast” af Lars P. Anrendt, 2009, er også om en slags sejr mod det onde, men på en mere grov måde.