Huset Ondskab

Som en igle i menneskeform, er din familie træt af dit nasseri. "Få et arbejde, ellers må du flytte ud!", det sagde din mor. Groft, tænker du, hun kunne godt have sagt det på en lidt pænere måde... Din kære storebror, Povl, havde altid haft ondt af dig.

"Jeg har rodet gennem tusindvis af aviser, men jeg har endelig fundet et sted som jeg syntes lød som noget for dig!" heppede Povl. Da du spørger hvor dette arbejde er, falmer hans udtryk bare en lille smule.

"Tjo, de kalder stedet for Hus Ondskab... Nej, ikke se så forskrækket ud! Jeg talte med husejeren, og hun var meget sød! Frøken S. Kurk tilbød mig endda te og småkager! Om jeg tog imod? Altså... Det så ud som, at der var nåle i kagerne.... Men det var sikkert bare en helt unik form for frø! Desuden er jeg ikke meget til te, jeg er en kaffefyr, husker du nok."

"Gud vil jeg ej!"

"Et job er et job!"
Home